Fire kræves fængslet for drab på mand i Vejle
To mænd og to kvinder er sigtet for drab, efter at en 50-årige mand lørdag aften blev dræbt i en lejlighed i Vejle. Arkivfoto Foto: Free/Colorbox.dk
Colorbox.dk
To mænd og to kvinder fremstilles i grundlovsforhør, efter at en 50-årig mand natten til søndag blev dræbt.
To mænd og to kvinder bliver søndag over middag fremstillet i grundlovsforhør, efter at en 50-årig mand lørdag aften blev dræbt i en lejlighed i Vejle.
- De er alle fire sigtet for drab, fortæller vicepolitiinspektør Carsten Thostrup fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet blev lørdag aften klokken 20.47 kaldt ud til en lejlighed i Fredericiagade i Vejle, hvor der blev meldt om uro og uorden.
- Da vi ankommer til stedet, finder vi en livløs 50-årig mand. Vi har senere fået bekræftet, at den 50-årige mand er afgået ved døden, sagde vagtchef Hans Hoffensetz natten til søndag.
De anholdte er to mænd på 21 og 40 år samt to kvinder på 36 og 51 år.
Motivet til volden, der kostede offeret livet, er søndag morgen ikke kendt.
- Vi er i gang med at afhøre dem for at finde hoved og hale i, hvad der er sket, siger Carsten Thostrup, der heller ikke kan sige, hvordan de fire stiller sig til sigtelsen for drab.
Ved grundlovsforhøret, som vicepolitiinspektøren venter går i gang ved 12-13 tiden, vil anklageren bede dommeren om at lukke dørene for offentligheden.
- Deres forklaringer stritter i alle retninger, og de skal ikke have mulighed for at høre hinandens forklaringer, siger Carsten Thostrup.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde