Fire mænd anholdt for at true vidne
Fire mænd har ifølge Østjyllands Politi truet et vidne i en verserende sag så groft, at det berettiger til en tur bag tremmer.
To mænd på 20 og 31 år bliver tirsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus med krav om varetægtsfængsling, oplyser politiets pressekoordinator Morten Hansen.
To andre mænd på 20 og 23 år sidder allerede bag lås og slå. De blev varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør mandag.
Dommeren valgte at varetægtsfængsle mændene i foreløbig 24 dage frem til den 9. april.
De to mænd, som skal for en dommer tirsdag, var efterlyst i sagen. De valgte selv at møde op på politigården i Aarhus tirsdag morgen, hvor de blev anholdt.
Tirsdagens grundlovsforhør begynder klokken 12. Ifølge Morten Hansen vil anklagemyndigheden begære retsmødet afholdt for lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning af sagen.
i det hele taget holder politiet kortene forholdsvis tæt til kroppen i sagen. Ifølge Morten Hansen ønsker man - igen med hensynet til efterforskningen som begrundelse - ikke at oplyse nærmere detaljer om den sag, som det angiveligt truede vidne er en del af.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned