Fire mænd dømmes for overfald på bryllupsgæster
Retten i Næstved har idømt fire mænd fra Korsør fængselsstraffe for overfald og røveri i august sidste år.
Det vil koste fire mænd mellem seks og 20 måneder i fængsel at have overfaldt og røvet et yngre par, der var på vej til bryllup i august sidste år.
Det har Retten i Næstved afgjort, oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi onsdag.
Ifølge politiet skubbede de fire mænd til kvinden og stjal hendes taske. Derefter overfaldt de manden, som de slog og sparkede i hovedet og på kroppen, mens han lå på jorden.
De fire mænd, som alle var fra Korsør-området, blev tiltalt for grov vold og røveri.
Sagen blev ført over tre retsdage. Alle fire blev kendt skyldige i røveri og vold. Straffene blev udmålt til henholdsvis et år og otte måneder, 10 måneder, otte måneder og seks måneder.
- Vi er tilfredse med dommen. Der er tale om et groft tilfælde af gaderøveri og grov vold, og det er derfor passende, at der er blevet udmålt nogle længerevarende fængselsstraffe, siger anklagerfuldmægtig Annika Jensen ifølge politiet.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker