Fire mænd i 20'erne skal i fængsel i en grov sag om bortførelse på Nordfyn. Retten i Odense kendte mandag de tiltalte skyldige, og tre af mændene fik et år og ni måneders fængsel. En fjerde mand skal seks måneder i fængsel.
- En af de dømte har anket dommen, mens en anden har taget betænkningstid. De to resterende modtog dommen, fortæller politiadvokat Henrik Møller, der er anklager i sagen.
Sagen stammer tilbage fra sidste år, hvor en 27-årig mand blev slået og bortført. Offeret blev anbragt i bagagerummet på en bil og kørt ud til et hus på Nordfyn. For at skræmme ham blev der tændt for en motorsav.
Bortførelsen skete i de tidlige morgentimer, og gerningsmændene krævede, at den 27-årige mand skulle betale 400.000 kroner. Til sidst lykkedes det offeret at stikke af og søge hjælp hos en lastbilchauffør.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker