Fire mænd er fængslet for livstruende knivstik i Brabrand
Østjyllands Politi anholdt fire mænd fra Aarhus i en koordineret aktion torsdag. De er sigtet for drabsforsøg. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En mand blev ramt af knivstik tæt på hjertet under natlig tumult. Bekymrede borgere alarmerede politiet.
Det var tæt på at koste en 34-årig mand livet, da han natten til den 4. januar blev stukket med en kniv i brystet på en parkeringsplads på Gudrunsvej i Brabrand ved Aarhus.
Torsdag rykkede politiet ud til flere adresser i Aarhus under en koordineret aktion og anholdt fire mænd, som sigtes for drabsforsøg.
Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport og på Twitter.
Mændene blev fredag fremstillet i grundlovsforhør, hvor en dommer besluttede at varetægtsfængsle alle frem til 5. februar.
Flere bekymrede borgere alarmerede politiet natten til den 4. januar, da de hørte larm og tumult fra parkeringspladsen.
Blandt andet blev der afgivet mindst ét skud i den forbindelse.
Efterforskningen førte politiet på sporet af tre 19-årige og en 18-årig mand, som altså er sigtet for drabsforsøg.
Den 18-årige sigtes desuden for grov vold ved på samme sted i Brabrand at have stukket en 26-årig mand i nakken med en kniv.
Dette offer kom dog ikke alvorligt til skade.
Knivstikket, som den 34-årige mand blev ramt af, var meget tæt på at ramme hjertet, men han overlevede og blev indlagt på hospitalet.
- Ifølge lægerne var det meget tæt på, at den 34-årige var blevet ramt i hjertet, så vi betragter angrebet som et forsøg på manddrab.
- Vores vurdering er, at overfaldet skyldes en intern konflikt, som kulminerede natten til lørdag, siger vicepolitiinspektør Lennart Glerup.
Manden er uden for livsfare.
Politiet vurderer ikke, at overfaldet skete som led i en bandekonflikt.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker