Fire mænd er fængslet for økseoverfald i Rødovre
Betjente fra Københavns Vestegns Politi anholdt onsdag morgen fire unge mænd, som er mistænkt for at have deltaget i et brutalt drabsforsøg i begyndelsen af april.
Med en økse forsøgte de angiveligt at dræbe en 18-årig mand på Maglekær i Rødovre om aftenen den 3. april, mener politiet.
- De blev anholdt under en mindre politiaktion, sagde vicepolitiinspektør Carsten Jansson fra Københavns Vestegns Politi tidligere onsdag til Ritzau.
Alle fire blev onsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup, hvor de blev fængslet til 28. maj.
To andre unge blev allerede dagen efter drabsforsøget varetægtsfængslet, og Carsten Jansson vil ikke afvise, at der kan ske flere anholdelser i sagen.
- Det kan man aldrig vide, siger han.
Overfaldet skete på åben gade. I første omgang forlød det, at den 18-årige var blevet overfaldet og stukket med kniv, men det viste sig altså, at overfaldsvåbnet var en økse.
Umiddelbart efter overfaldet anholdt politiet fire unge, men kun to af dem blev fremstillet og varetægtsfængslet.
Hvad der førte til angrebet på Maglekær er uklart.
Offeret blev ramt i halsen, da øksen blev brugt mod ham, og måtte efterfølgende opereres.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub