Fire mænd sigtet for at bedrage ved at udgive sig for politi
En gruppe mænd fik en række borgere til at give oplysninger om NemID ved at sige, at de var politifolk.
Fire mænd er fredag i et grundlovsforhør i København blevet fængslet for at franarre en række borgere 2,1 millioner kroner ved at udgive sig for at være fra politiet.
Desuden mistænkes de for at have forsøgt at bedrage for yderligere 2,6 millioner kroner.
Fra den 30. juli 2019 til den 20. juni sidste år ringede mændene ifølge anklagen mod dem 20 gange op til folk og udgav sig for at være fra politiet.
Mange lod sig narre, fordi mændene ringede fra et nummer, der slutter på 1448, ligesom politiets telefonnumre gør.
Tre af mændene blev anholdt torsdag, da politiet slog til på flere adresser i hovedstadsområdet.
- Det er desværre en måde at snyde folk på, som vi har set tidligere, og som vi gerne vil advare imod, udtaler politikommissær Jesper Cederholm fra Københavns Politis Afdeling for økonomisk kriminalitet efter torsdagens aktion.
- Det kan være svært at gennemskue, når der bliver ringet fra et nummer, der minder om politiets, men selv om disse mennesker lyder troværdige i telefonen, så vil politiet aldrig bede om personlige oplysninger om bankkonti og NemID.
I forbindelse med torsdagens anholdelser fortalte politiet, at man stadig ledte efter to andre mistænkte i sagen. Siden er den ene af de to blevet anholdt og fremstillet i grundlovsforhør med de tre andre.
Alle fire mænd blev varetægtsfængslet i 11 dage, da der ifølge dommeren er grund til at tro, at de vil lægge hindringer i vejen for efterforskningen, hvis de er på fri fod.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker