Fire menneskesmuglere taget i Rødbyhavn
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
To forsøg på menneskesmugling stoppet onsdag i Rødbyhavn.
Den intensiverede kontrol ved grænsen i Rødbyhavn afslørede onsdag to forsøg på menneskesmugling.
Klokken 14.10 blev der stoppet en schweizisk bil med henholdsvis en 23-årig italiensk kvinde og en 58-årig schweizisk mand, der nu begge er sigtet for menneskesmugling: Med i den schweizisk indregistrerede bil var to syrere, mor og datter på henholdsvis 45 og 20 år.
Senere på eftermiddagen afslørede kontrollen en bil med henholdsvis en 51-årig irakisk kvinde med opholdstilladelse i Holland, og en 41-årig hollandsk mand, som med sig i bilen havde to irakiske mænd på henholdsvis 40 år 23 år.
Mens de to gange to menneskesmuglere i dag fremstilles i retten, vil de indsmuglede efter afhøring i retten blive sendt tilbage til Tyskland: Ingen af dem har ønsket at søge om dansk asyl.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde