Fire personer er på hospitalet efter ulykke på landevej
To personer er sendt til Rigshospitalet, mens to andre er fragtet til Køge Sygehus efter ulykke ved Haslev.
To personer er blevet fragtet til Rigshospitalet efter en trafikulykke på Vordingborgvej nær Haslev. To andre personer er også blevet kørt på sygehuset i Køge.
Det oplyser vagtchef Henrik Karlsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Vi ved at der er tale om tre biler og fire personer, der er kommet til skade. To af de kvæstede er kørt til Køge Sygehus, to andre er kommet på Rigshospitalet. Den ene af dem er blevet fløjet dertil, siger han.
Ulykken er sket på Vordingborgvej ved Haslev syd for Køge. Strækningen er spærret mellem Dalby og Herfølge.
- Det er sket i et kryds, men de nærmere omstændigheder har jeg ikke, siger Henrik Karlsen.
Der er endnu ingen meldinger om, hvor alvorligt de fire personer er blevet kvæstet. Det behøver heller ikke at være voldsomt, at en af dem er blevet fløjet til Rigshospitalet med helikopter, fastslår vagtchefen.
- Det kan været tegn på noget alvorligt, men det kan også være, at personen er blevet fløjet til Rigshospitalet, fordi helikopteren var derude, og så har man brugt den. Jeg kan ikke sige, om det er alvorligt, siger han.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde