Fire personer fra Lolland anholdt efter fund af store mængder opioider og doping
Fire personer fremstilles i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing torsdag. Arkivfoto: Claus Hansen
Foto: Claus Hansen, FT
Ud af fem anholdte ved stor politiaktion onsdag går anklagemyndigheden efter at få fængslet de fire.
Politiets National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har onsdag i samarbejde med flere politikredse anholdt fem personer, som er sigtet for indsmugling og salg af opioider og doping.
Fire af de anholdte bliver torsdag stillet for en dommer med krav om varetægtsfængsling, oplyser NSK i en pressemeddelelse.
Anholdelserne er sket på Lolland, i Nordsjælland og i Esbjerg. Derudover har politiet foretaget ransagning på adresser flere forskellige steder i landet.
Ifølge NSK er der ved onsdagens aktion fundet store mængder dopingpræparater, opioider og sovemedicin.
De anholdte er sigtet efter straffelovens bestemmelser om grov narko- og dopingkriminalitet.
De anholdte er fire mænd og en kvinde, som er i alderen 27 til 51 år.
Fire fra Lolland
Ifølge TV 2 Øst stammer fire af de fem anholdte fra Lolland.
De fire, som skal stilles for en dommer, bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing torsdag formiddag klokken 9.30.
Her vil NSK's anklager anmode retten om at behandle sagen for lukkede døre, altså uden adgang for offentligheden.
NSK oplyser ikke, hvorledes de anholdte forholder sig til sigtelserne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned