Fire personer såret efter skyderi i Malmø
Tre af personerne er kommet alvorligt til skade efter skudepisoden lørdag aften.
Fire personer er blevet såret i en skududveksling sent lørdag aften i Malmø.
Episoden skete i Rasmusgatan i bydelen Seved, og tre af de sårede er kommet alvorligt til skade, mens den sidste er sluppet med mindre skader ifølge avisen Sydsvenskan.
Mange politifolk er rykket ud til gerningsstedet, hvor et stort område er blevet spærret af.
- Der var fem-syv skud efter hinanden. Bang, bang, bang! Så hørte jeg folk, som skreg og løb væk, fortæller en mand, der bor i nærheden.
Politiet kan ifølge Aftonbladet ikke oplyse noget om, hvad der har ført til skyderiet.
Det seneste stykke tid har der været flere banderelaterede opgør i Malmø. Tidligere i denne uge blev 27 mennesker anholdt i forbindelse med et drabsforsøg i bydelen Rosengård.
Og i Rasmusgatan blev to tilfældige forbipasserende såret i en eksplosion fredag.
- Der sker så meget her i området. Næsten hver dag er der noget. Det er meget svært at bo her, siger en beboer i området.
Lørdag var det Sveriges andenstørste by, Göteborg, som blev rystet af banderelateret vold.
Et formodet bandemedlem, to andre mænd og en fire år gammel pige blev dræbt ved en bileksplosion.
Pårørende til den lille pige har sagt, at de tror, det var en bombe, der forårsagede eksplosionen.
Skudepisoder og drab har ligget som en svøbe over Göteborg, hvor politiet står med en række uopklarede, banderelaterede skuddrab.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet