Fire rækkehuse udbrænder: Seks personer evakueret
Flere beboere på Vestsjælland mistede natten til tirsdag deres hjem, da der gik ild i en række ejendomme.
Brandvæsnet blev tilkaldt til byen Høng nord for Slagelse omkring midnatstid, da en af beboerne havde anmeldt flammerne i rækkehusene på Solbjergvej. Tre af ejendommene var beboet, mens den sidste var ubeboet.
- De er alle fire udbrændt. Alle personer er kommet ud, og ingen har været i livsfare, siger vagtchef Søren Danielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
De seks beboere skal nu genhuses. Politiet kender endnu ikke brandårsagen, men der kan ligge en forbrydelse bag, lyder det.
- Vi kan ikke udelukke, at der er tale om en påsat brand, siger Søren Danielsen.
Hjemmeværnet har derfor bevogtet området i løbet af natten, og politiet skal tirsdag morgen foretage tekniske undersøgelser af stedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker