Fire tiltalt i sag om vold og dummebøder
Den 26-årige mand er i retten blandt andet også tiltalt for at køre tre forskellige biler uden kørekort, hvoraf han kørte narkokørsel i to af dem. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Fire mænd er for Retten i Nykøbing i en sag om grov vold, våben og afpresning
Mandag var fire mænd i alderen 26 til 20 år for byretten i Nykøbing. De er tilsammen tiltalt for 15 kriminelle forhold, der strækker sig fra brud på færdselsloven til afpresning og grov vold.
Alle fire er ifølge anklageskriftet tidligere dømt for vold, og de var 21. september sidste år i forening gået ind i Svanesø Kiosk i Sakskøbing for at overfalde en mand. Den 26-årige havde tidligere afkrævet manden en "dummebøde" på 50.000 kroner, og han havde blandt andet via en 21-årig mand, også tiltalt i sagen, truet med at ødelægge offerets farmors butik.
I kiosken havde den 26-årige slået manden flere gange i hovedet og i ansigtet med en glasflaske, mens de øvrige tiltalte fastholdt manden på jorden og slog og sparkede ham adskillige gange, hvorved manden blandt andet brækkede sin kæbe flere steder og slog flere tænder løs.
Læs også: Dummebøde på 50.000 endte i grov vold
Tre af de tiltalte er også anklaget for at have været i besiddelse af stoffer. Den 21-årige er i sagen også tiltalt for at have været i besiddelse af 17 gram kokain med henblik på videreoverdragelse. Den 20-årige tiltalte i sagen er tiltalt for at have haft tre gram kokain til eget brug. Den 25-årige tiltalte skulle havde været i besiddelse af anabolske steroider til eget brug.
Retssagen forventes afsluttet fredag.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker