Fire unge er dømt for livsfarlig brand i Rønne
En 52-årig mand blev bragt i livsfare, da en gruppe unge nytårsnat kastede flere stykker fyrværkeri ind i hans lejlighed i Rønne.
Det har Retten på Bornholm slået fast mandag.
To af de dømte er 16 år, en er 19, og den sidste er 23 år.
Offeret var i overhængende livsfare, da der lidt efter midnat blev kastet fyrværkeri ind gennem en knust rude på Marie Kofoeds Vej, mener retten.
Tre af de fire er desuden kendt skyldige i et forsøg på at frarøve samme offer 10.000 kroner.
Oveni blev to fra gruppen - den 23-årige og en af de 16-årige - dømt for at 30. december at have frarøvet offeret flere flasker spiritus og sodavand.
Iført maskering dukkede de op i den 52-åriges lejlighed, hvor de slukkede lyset og derefter slog ham med blandt andet en elguitar og en spiritusflaske.
Offeret blev ifølge anklageskriftet efterladt i livløs tilstand.
Den ene af de 16-årige er idømt fængsel i to år og fire måneder.
En anden er idømt ungdomssanktion, og en tredje dømmes til behandling.
Hvad der skal ske med den sidste, er endnu uvist. Sanktionen afventer en mentalerklæring.
Alle fire har taget betænkningstid med hensyn til en eventuel anke til Østre Landsret, oplyser Bornholms Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker