Fire unge mænd kommer til skade i soloulykke nord for Horsens
Fire unge mænd er kommet til skade i en soloulykke mellem Horsens og Silkeborg mandag aften. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
To unge mænd er fløjet med helikopter til Aarhus, mens to andre er bragt til hospitalet i Horsens.
To mænd på 18 år er blevet fløjet med helikopter til Aarhus Universitetshospital efter en soloulykke mandag aften.
Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Torben Wind natten til tirsdag.
- Der er tale om fire unge mennesker, som kører galt i en soloulykke, siger han.
De to andre - en 18-årig og en 19-årig mand - er bragt til Regionshospitalet Horsens.
Vagtchefen kender ikke tilstanden på nogen af de fire tilskadekomne.
Ulykken skete ved Panshule og Kæmpesmøllevej i Brædstrup, der ligger mellem Horsens og Silkeborg.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken mandag klokken 21.25.
- Det lader til, at de har ramt et træ undervejs, siger Torben Wind.
Han fortæller videre, at en bilinspektør har været på stedet for at undersøge årsagen til ulykken.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
Alle fire unge mænd er fra lokalområdet, og deres pårørende er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker