Fire unge truede sig til ægtepars nøgler

Fire unge trængte natten til mandag ind hos et ægtepar i Solrød syd for København.

Der var tale om to mænd og to kvinder, der tilsyneladende akut havde brug for en kørelejlighed. For ifølge de foreløbige oplysninger truede de fire sig til at få parrets nøgler, hvorefter de stak af i deres bil.

Der er tale om et ægtepar midt i 50'erne. De blev kun verbalt truet og led ikke fysisk overlast ved røveriet.

/ritzau/

Et natligt hjemmerøveri ramte et ægtepar i Solrød, der måtte aflevere nøglerne til deres bil.

Offentliggjort Sidst opdateret