De to chilenske mænd, der er blevet varetægtsfængslet i forbindelse med urrøveriet på Amagerbrogade i lørdags, får nu følgeskab af yderligere to af de anholdte. Dermed er alle fire mænd, der mandag er blevet fremstillet i grundlovsforhør, varetægtsfængslet i 24 dage, mens der endnu ikke er truffet afgørelse om to kvinder, der også er sigtet i sagen.
De fire chilenske mænd på mellem 17 og 27 år er alle sigtet for at have deltaget i røveriet, der endte med, at flugtbilens chauffør blev dræbt. Under flugten påkørte røverne en tililende betjent, der blev klemt op mod en parkeret bil, og dette fik betjentens kollega til at trække sin pistol og skyde mod bilens fører.
Ifølge sigtelsen tvang gerningsmændene under røveriet forretningens personale ned på gulvet og bandt deres hænder og fødder med tape, mens de smadrede montrer med ure, smykker og solbriller.
Mindst en ukendt medgerningsmand er stadig på fri fod. En mand og kvinde fik allerede søndag opretholdt deres anholdelse i 72 timer.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker