Fireårig dreng fundet livløs i bassin skal vækkes fra koma
En dreng blev lørdag fløjet til hospitalet efter at være fundet livløs i bassin i svømmebad.
En fireårig dreng, der lørdag blev fundet livløs i et bassin i Sydthy Svømmebad, skal søndag formiddag vækkes fra koma.
Det fortæller Per Nielsen, som er centerleder ved svømmebadet, til TV Midtvest.
Han holder sig opdateret på drengens tilstand.
Drengen blev opdaget i vandet af et par, der hurtigt fik ham op af bassinet. Herefter gav en livredder på stedet førstehjælp.
Der blev slået alarm, og politi og beredskab blev tilkaldt til stedet omkring klokken 16, skrev TV Midtvest.
Den fireårige dreng blev fløjet med en lægehelikopter til Aarhus Universitetshospital.
Per Nielsen fortæller også til mediet, at alle procedurer blev fulgt til punkt og prikke, da ulykken fandt sted.
Sydthy Svømmebad ligger i Thy i Nordvestjylland.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker