Ingen kom til skade, da to unge kørte direkte ind i stuen i et hus i Borup natten til lørdag. Heldigvis var familien gået til ro på førstesalen, men den ro blev groft forstyrret af firhjulstrækkeren, der kørte gennem have og husmur og ind i stuen, hvor familien havde opholdt sig få timer forinden.
Det mærkværdige uheld skete på Dyndetvej i Borup, hvor føreren af firhjulstrækkeren ikke var opmærksom på, at vejen ender i et T-kryds. Føreren fortsatte bare ligeud og ind i huset. De to unge kunne ikke komme ud af bilen for møbler og murbrokker og måtte derfor hjælpes ud gennem bagagerummet.
Politiet mistænker føreren for spirituskørsel, men det skal en blodprøve afgøre, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Huset på Dyndetvej måtte afstives som følge af påkørslen. Familien har altså grund til at "murbrokke" sig, men er muligvis bare glade for deres soveværelse på førstesalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde