Fiskehytter var i fare

Foto: Helgi Bachmann

Naturen er ved at være godt tør, advarer indsatsleder fra Lolland-Falster Brandvæsen efter naturbrand i weekenden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Klokken 10.12 lørdag blev Lolland-Falster Brandvæsen kaldt til en af årets første naturbrande på Norvej 10 i Guldborg. Her stod cirka 50 kvadratmeter skov og skovbund i flammer, og tæt ved lå to små fiskehytter.

Brandvæsnet slukkede ilden og reddede altså fiskehytterne fra at brænde. Indsatsleder Jakob Petersen advarer om, at naturen er ved at være godt tør.

- Man skal tænke sig om, når man smider cigaretskodder og griller i naturen, siger indsatslederen.