Siden tirsdag formiddag har skibe, fly og helikopter forgæves ledt efter en forsvundet fiskekutter i Nordsøen ud for Hirtshals. Om bord er en 60-årig mand, der ifølge Søværnets Operative Kommando (SOK) er en erfaren fisker.
Kutteren PUK blev sidst set mandag eftermiddag ved fiskepladsen Korallerne, som ligger cirka 35 sømil vest for Hirtshals, men i øjeblikket ved ingen, hvor den befinder sig.
Myndighederne har forsøgt at komme i kontakt med skipperen via mobiltelefon, men uden held. Mandens bil er parkeret på havnen i Hirtshals, og myndighederne frygter, at kutteren er forlist.
Ifølge SOK deltager fire både i eftersøgningen af manden. Derudover leder en redningshelikopter fra Aalborg og et fly fra den svenske søredningstjeneste efter fiskekutteren og skipperen.
Stranden mellem Hirtshals og Hanstholm er desuden blevet afsøgt af redningsbiler i håbet om at finde spor af kutteren. Men uden resultat.
Myndighederne har derudover kontaktet havnene i Nordvestjylland for at høre, om kutteren eventuelt skulle have søgt ind et andet sted end i Hirtshals.
Ifølge SOK har vejret i området været roligt, siden man sidst har haft kontakt til den savnede fisker. Eftersøgningen er stadig i gang, oplyser SOK.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker