Fisker druknet i Nordsøen

Det lykkedes ikke redningsfolk fra Søværnets Operative Kommando (SOK) at redde en fisker, der søndag eftermiddag var faldet over bord fra sin fiskebåd i Nordsøen cirka 10 sømil nord for Hanstholm. Det oplyser SOK.

Klokken 17.10 blev fiskeren fundet livløs og bjærget om bord i et redningsfartøj. Han blev overført til Flyvevåbnets Redningshelikopter, hvor en læge konstaterede, at manden var død.

Det var besætningen på en anden fiskebåd, der slog alarm via Lyngby Radio, da de fandt en tom fiskebåd. De vidste, at der skulle være en mand om bord.

Herefter blev en eftersøgning omgående iværksat.

/ritzau/

En fisker faldt søndag over bord og druknede i Nordsøen ud for Hanstholm.

Offentliggjort Sidst opdateret