Fisker er fundet druknet i havnen i Hundested
En 46-årig mand er fredag morgen fundet død i vandet ved Hundested i Nordsjælland.
En lokal fisker blev tidligt fredag fundet livløs i havnen i Hundested.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
Den 46-årige mand er af ukendte årsager faldet i vandet fra kajkanten.
Manden blev fundet af en anden mand, som i første omgang fik øje på fiskerens cykel på kajen. Det undrede ham, at cyklens ejer ikke var at se.
Manden opdagede herefter fiskeren, der lå med ansigtet nedad i vandet.
Alarmcentralen blev kontaktet cirka klokken 08.30.
Efterfølgende blev den 46-årige erklæret død.
Politiet går ud fra, at en drukneulykke er skyld i hans død. Men før dødsårsagen endeligt kan fastslås, skal fiskeren obduceres.
Mandens pårørende er blevet underrettet om den formodede ulykke.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde