Fisker på 79 år er død på Ringkøbing Fjord
Helikopter fløj bjærget mand til hospitalet i Skejby, men genoplivningsforsøg var forgæves.
En fritidsfisker er fredag død på Ringkøbing Fjord. Manden blev 79 år, oplyser TV2 Midtvest og Dagbladet Ringkøbing Skjern.
Manden blev ved 15-tiden fundet i vandet livløs, men på hospitalet i Skejby blev han erklæret død.
Nogle bekendte havde slået alarm ved 13-tiden, fordi de ikke kunne komme i kontakt med den 79-årige på telefonen.
I den efterfølgende redningsaktion deltog blandt andre Kystredningstjenesten i Hvide Sande. Efter bjærgningen blev manden fra Bork i den sydlige ende af fjorden fløjet til Skejby, beretter medierne.
I sidste weekend mistede en anden fisker livet på fjorden. Det var en mand på 55 år. Også han var sejlet ud fra Hemmet Gammel Havn.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned