Fisker savnes fortsat ved Langeland
Skibe og helikoptere har mandagen igennem ledt efter en 68-årig fisker i farvandet ud for Langeland.
Meldingen fra stabsvagten hos Søværnets Operative Kommando, SOK, var sidst på eftermiddagen, at manden endnu ikke var fundet.
- Men vi fortsætter eftersøgningen, fortæller stabsvagten.
Aktionen blev sat i værk lidt over middagstid mandag, da man formodede, at fiskeren var faldet over bord.
- En jolle er drevet ind på stranden, og den er blevet genkendt af de pårørende, siger vagtchef Thomas Bentsen fra Fyns Politi.
Jollen er fundet nær Spodsbjerg, der ligger på Langelands østkyst næsten stik øst for øens hovedby, Rudkøbing.
Allerede tidlige på eftermiddagen var det foruroligende meldinger, der kom fra politiet efter fundet af den tomme jolle.
- Vi har en formodning om, at han ligger derude et sted, fortalte Thomas Bentsen kort efter klokken 13.
Der er nemlig god grund til at formode, at den 68-årige mand har været af sted i jollen, da en pårørende har set ham sejle ud.
Fire af Marinehjemmeværnets skibe deltager i eftersøgningen af den savnede fisker. Ifølge Marinehjemmeværnet deltager skibene i øjeblikket i Marinehjemmeværnets Uddannelsesuge I Slipshavn ved Nyborg.
Ifølge fyens.dk er eftersøgningen gennem dagen blevet vanskeliggjort af, at vinden er taget til i området, og det betyder større bølger.
Eftersøgningen fortsætter, frem til mørket falder på.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker