Fiskerbåd med motorstop drev rundt i Grønsund
Foto: Anders Hansen.
Anders Hansen.
Et vidne fik tilkaldt en redningsbåd, da fiskere havde fået motorstop og drev rundt i sundet.
Det var torsdag ved middagstid, at to lystfiskere var ude på Grønsund, da deres motor pludselig stoppede. Det skriver Sjællandske.
Uden motor begyndte den 15 fods glasfiberjolle at drive over mod Farø.
De to mænd fra Stubbekøbing, begge i midten af trediverne, begyndte at fægte og vinke, da de så en kunde på et cafeterie på rastepladsen på øen.
- Kunden slog alarm og vi sætter en båd i vandet i Nordhavnen i Vordingborg, fortæller indsatsleder Jon Hansen fra Sydsjællands Brand og redning til Sjællandske.
Jon Hansen kører til Farø, hvor han får visuel kontakt med fiskerne. Mændene i båden har det fint, og det lykkedes dem selv at gå i land på øen, skriver Sjællandske.
Historien ender således godt og redningsbåden fra Nordhavnen når at blive aflyst, inden den sejler fra havn.
Om der i det mindste kom en fangst ud af turen på sundet, det melder historien ikke noget om.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker