Flamingo gav kæmpe røgsky i København
En større sky af røg fra en brand kunne mandag aften ses over en del af København.
Det skyldes en brand på en byggeplads nær Ryparken Station.
Røgen har fået mange til at ringe til Københavns Brandvæsen.
Ilden er tilsyneladende opstået i et skur på byggepladsen, og den voldsomme røg skyldes, at der gik ild i et stort lager af flamingo-plader, oplyser brandvæsnet til Ritzau.
Vidner kunne berette om lyden af eksplosioner, som man mente kunne stamme fra eksploderende gasflasker. Politiet har dog en anden forklaring:
- Mange har hørt brag derudefra, og det kan være fra dæk på køretøjer, siger vagtchef Michael Poulsen i Københavns Politi.
Og det bekræftede en indsatsleder fra brandvæsnet senere over for TV 2 News. Dækkene på entreprenørmaskiner eksploderede.
Røgen var så kraftig, at den kortvarigt fik betydning for S-togene.
Ved 21-tiden bestemte politiet, at S-tog ikke må køre forbi Ryparken Station. Men forbuddet blev ophævet efter cirka 10 minutter, oplyser selskabet.
Politiet måtte foretage afspærringer, men efter kort tid havde brandvæsnet kontrol over situationen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker