En lagerhal tilhørende firmaet DanGrønt er stort set blevet opslugt af flammer nær Ringkøbing.
Branden skyldes sandsynligvis en fejl i et transportbånd, der har kastet gnister og sat ild til hallens indhold af træspåner.
DanGrønts ledelse og ansatte kan trods alt glæde sig over, at branden ikke bredte sig til fabrikken, der ligger blot 25-30 meter fra lageret.
Det var fabrikkens personale, der opdagede branden i den 1250 kvadratmeter store lagerhal.
- Det er rigtig, rigtig ærgerligt, men det er godt, at der ikke er kommet nogle personer til skade, og det er også rigtig godt klaret af brandvæsnet, der var her hurtigt, siger DanGrønts direktør, Torben Hansen, til TV/Midt-Vest.
Han oplyser, at fabrikkens produktion af træpiller på grund af den omfattende brand vil ligge stille indtil videre.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet