Flammer hærger bogtrykkeri i Augustenborg
Et bogtrykkeri på Industrivej 4 i Augustenborg i Sønderjylland står i flammer, og branden udviklede en sort - muligvis giftig - røg, oplyste Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet anmodede naboer i de nærmeste 500 meter om at holde sig indenfor og lukke døre og vinduer.
Men ved middagstid havde brandmænd fået branden under kontrol, fortæller vagtchefen.
- Og vi regner med snarest muligt at ophæve advarslen om at opholde sig udenfor, siger vagtchef Søren Strægaard til Ritzau.
- Røgen driver væk fra boligområdet i nærheden, lyder meldingen på stedet, og ingen personer er kommet til skade ved branden.
Politiets teknikere har endnu ikke været inde i bygningen, men man regner med, at det er en af bogtrykkeriets maskiner, der er brudt i brand.
Indsatslederen på stedet beretter om en tæt og meget ildelugtende røg, som med stor sandsynlighed er giftig.
Politiet blev alarmeret om branden klokken 08.34 onsdag morgen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker