Flammer hærger fynsk skibsværft
Flammer hærger virksomheden Tuco Marine Groups 600 kvadratmeter store lagerhal tirsdag middag. Ilden får lov til at fortære lagerhalen og den færge, som næsten stod klar, oplyser Fyns Politi.
- Lagerhallen får lov til at brænde ned, og de kan ikke redde noget, men ellers er ilden under kontrol, siger vagtchef Jesper Fält til Ritzau.
Virksomheden ligger på Krogsbjergvej og bygger skibe i glas- og kulfiber, og selvom der er "godt gang i flammerne", så tager vinden farlig røg væk fra beboede områder.
- Vinden går i sydvestlig retning, hvor der er et lille industriområde og nogle marker, så der er ikke behov for at varsle. Vi har evakueret et par gårde, fortæller vagtchefen.
Færgen skulle have været leveret i næste uge, men den går nu til i flammehavet.
Årsagen til branden er endnu uvis, men den kan være opstået på den nybyggede færge.
- De ansatte har holdt frokostpause, og da de kom tilbage, så var ilden løs derinde, siger Jesper Fält.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker