Flammer har fået fat i fire rækkehuse i Odense-forstad
Brand i ældre rækkehus har bredt sig til nabo-boligerne, oplyser Fyns Politi.
En brand i et rækkehus i en forstad til Odense har bredt sig til tre andre rækkehuse. Det oplyser Fyns Politi tidligt mandag morgen.
Ingen personer er kommet noget til eller er i fare ifølge vagtchef Hans Frederiksen.
Branden blev anmeldt klokken 04.19. Rækkehusene ligger på Fjordholmen i Seden i den nordøstlige del af Odense.
- Der er tale om ældre rækkehuse. På grund af den måde de er bygget på, har flammerne bredt sig fra det ene rækkehus til det næste, forklarer vagtchefen.
Brandvæsnet har evakueret beboerne fra de fire rækkehuse.
Hans Frederiksen regner ikke med, at flammerne vil få fat i flere boliger.
- Brandvæsnet arbejder på fuld tryk derude i øjeblikket, siger han kort efter klokken fem.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde