Flere anholdt på mistanke om planlægning af terrorangreb i Danmark
Chefpolitiinspektør Flemming Drejer i PET vil torsdag briefe pressen om anholdelser torsdag morgen flere forskellige steder i landet. (Arkivfoto).
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
FØLG LIVEBLOG HER: Østjyllands Politi og Fyns Politi og andre politikredse har været involveret i aktion tidligt torsdag morgen.
PET og flere politikredse rundt om i landet har tidligt torsdag morgen anholdt flere personer i en sag om forberedelse af et terrorangreb.
Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Her står ikke præcist, hvor mange politikredse der har været involveret i sagen.
Men Østjyllands Politi har deltaget, bekræfter politikredsen overfor stiften.dk. Mediet oplyser, at der ifølge pålidelige kilder har været en aktion i Gellerupparken i Brabrand.
Også i Odense har politiet været involveret, bekræfter Fyns Politi til fyens.dk. Over for mediet ønsker man ikke at frigive detaljer.
I første omgang oplyses det blot, at "en række af landets politikredse" har været med i aktionen.
Heller ikke det nøjagtige antal anholdte har politiet i første omgang frigivet oplysninger om.
To ledere fra henholdsvis PET og Københavns Politi vil torsdag eftermiddag briefe pressen om sagen.
I den senest offentligt kendte sag om et formodet terrorangreb er fra Holbæk. Her skred PET sammen med Midt- og Vestsjællands Politi til anholdelser i februar 2021.
For et års tid siden Ali Al-Masry kendt skyldig i at have forsøgt at producere en eller flere bomber, hvilket blev anset som et forsøg på terrorisme.
Retten i Holbæk idømte den 35-årige mand fængsel i 16 år, mens to andre tiltalte i sagen blev frifundet. Al-Masry har anket til landsretten.
Du kan følge livebloggen fra Ritzaus Bureau, som følger pressemødet, herunder.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker