Flere betjente i København efter eksplosioner i Bruxelles
Foto: POLFOTO/Jens Dresling
POLFOTO/Jens Dresling
Politiet vil tirsdag møde talstærkt op på nøglesteder i København efter eksplosioner i Bruxelles.
Det danske politi sætter tirsdag flere betjente på gaderne for at øge tilstedeværelsen efter en række eksplosioner i Bruxelles.
Det oplyser Københavns Politi på Twitter.
- Vi er opmærksomme på det, der er sket i Bruxelles. Derfor vil man møde mere politi i lufthavnen og nøglepunkter i København, skriver politiet.
Københavns Lufthavn oplyser på hjemmesiden, at politiet og lufthavnens eget sikkerhedspersonale har øget patruljeringen som følge af eksplosionerne i Bruxelles.
Desuden er al flytrafik fra København til Bruxelles indtil videre indstillet, og rejsende opfordres til at holde sig orienteret via lufthavnens hjemmeside cph.dk.
I flere andre europæiske lufthavne er sikkerhedsniveauet ifølge nyhedsbureauet AFP skærpet i kølvandet på hændelserne i Bruxelles.
Det gælder blandt andet lufthavnene i Frankfurt og Charles De Gaulle-lufthavnen i Paris.
Pressevagten hos Politiets Efterretningstjeneste (PET) siger til Ritzau, at situationen i den belgiske hovedstad følges meget nøje.
PET har derudover ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.
Der er ifølge flere belgiske medier rapporter om dræbte og sårede ved eksplosionerne, der fandt sted tirsdag morgen i lufthavnen i Bruxelles og senere ved en metrostation.
De seneste meldinger fra den belgiske tv-station VRT går på, at 13 mennesker er dræbt og 35 er hårdt såret efter angreb i Bruxelles' lufthavn, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Desuden skulle der, ifølge den belgiske tv-station VTM, være rapporter om ti dræbte ved eksplosion på metrostation i Bruxelles. 15 skal være sårede.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker