Flere bøder for ulovlige knallerter

Foto: Anders Knudsen (arkiv)

Offentliggjort Sidst opdateret

Færdselspolitiet var i går til stede i Maribo og omegn. Politiet havde særligt fokus på ulovlige knallerter ved kontrollerne. Og det var en langstrakt affære, der varede i syv timer fra klokken 8.

Politiet stoppede 10 knallerter, heraf var de syv ulovlige.

Selvom at ulovlige knallerter var grunden til, at politiet var på gaden, slap bilerne ikke for politiets opmærksomhed.

To billister blev skrevet for at køre uden at have kørekort, mens en kørte i frakendelsestiden. Og så fik otte bøder for ikke at have spændt sikkerhedsselen.