Flere brande i kolonihaver i samme by - politi undersøger sammenhæng
Senest måtte brandvæsnet i onsdags rykke ud til en brand i et kolonihavehus på Svingelsvej i Nakskov. Arkivfoto: Presse-fotos.dk
.
I løbet af sommeren har har der været flere brande i kolonihavehuse i Nakskov. Fælles for dem er, at politiet ikke har kunnet fastslå brandårsagen.
Er det et tilfældigt sammentræf af uheldige omstændigheder, eller ligger der bevidste handlinger bag?
Flere gange i løbet af sommeren har politi og brandvæsen måttet rykke ud til brande i kolonihavehuse i Nakskov, og fælles for brandene er, at det ikke har været muligt for politiet at fastslå brandårsagen.
Ifølge Bo von Würden, der er leder af afdelingen for lokal efterforskning ved politiet i Nykøbing, har politiet registreret følgende brande, hvor man kigger på, om der kan være en sammenhæng:
13. juni nedbrændte et kolonihavehus i Haveforeningen Birkely, og strålevarmen var så kraftig, at det kunne være gået endnu mere galt.
26. juli udbrød der en mindre brand i et mindre kolonihavehus, ligeledes i Haveforeningen Birkely. Ilden opstod tilsyneladende på taget af huset, men årsagen er ukendt.
Dagen efter, 27. juli, udbrød der brand i et redskabsskur i Arbejdernes Kolonihaver tilhørende Vestlolland Agility Klub. Heller ikke her har politiet kunnet fastslå brandårsagen med sikkerhed, men ifølge Bo von Würden kan ilden måske være opstået omkring en havetraktor, som stod i skuret.
23. august udbrød der brand i et kolonihavehus på Svingelsvej. Her har politiet endnu ikke undersøgt brandstedet, og det vides derfor ikke, om det vil være muligt at fastslå en årsag til branden.
- Det er klart, at vi undersøger, om der er et sammenfald i sagerne, men indtil videre har vi ikke fundet en sammenhæng, siger Bo von Würden.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker