10 busselskaber bliver anmeldt af Enhedslistens trafikordfører til politiet for at have kørt for stærkt. Det sker, efter at B.T. søndag afslørede 10 turistbusser i at køre mere end de tilladte 80 km i timen.
B.T. foretog fredag en fartmåling på motorvejen syd for Køge. Fartmålingen viste, at 10 ud af 12 busselskaber kørte for stærkt - og det endda i snevejr.
- Det er fuldstændig uforsvarligt at køre for stærkt. Det er farligt både for passagererne og for de øvrige trafikanter. Derfor melder jeg busselskaberne til politiet mandag, siger Per Clausen til B.T.
De 10 busselskaber der bliver meldt til politiet, er Gullivers busselskab, Star Bussar, Papuga A/S, Polaris Travels, Iversen Bus, De Grønne Busser, Madsens Bustrafik, Bergkvarabuss, Tjörnaps Buss og Brønnum's Turistfart.
Ifølge B.T.s fartmåling, der blev foretaget med en fartmåler som de, politiet bruger, kørte de alle mellem 88 og 100 km i timen, selvom de kun måtte køre 80 km i timen.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet