Flere dages bøvl med forkert info om S-togene er slut
Der har over hele landet været problemer med fejlagtige toginformationer. Foreløbigt er problemerne løst på S-banen. Foto: Jens Nørgaard Larsen/arkiv/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Siden torsdag har infoskærme givet forkerte oplysninger om togdriften. En del af problemerne er nu løst.
Skærme og højttalerudkald på landets togstationer har siden torsdag morgen sendt fejlagtige informationer ud til passagererne.
En omfattende netværksfejl har været skyld i problemerne. På S-banen i hovedstadsområdet er de tekniske problemer søndag eftermiddag løst.
Det oplyser Banedanmark.
Også Rejseplanen har givet forkerte informationer om togdriften. På grund af fejlen er der blevet meldt om forsinkelser for tog, der reelt kørte til tiden.
Den information i Rejseplanen, der omhandler togtrafikken på S-banen, er nu ifølge Banedanmark korrekt.
Der er fortsat mindre udfordringer med trafikinformationen for intercitytog, som der stadig arbejdes på at rette op på.
Netværksfejlen har ikke haft betydning for selve togdriften.
Banedanmark regner med at have løst fejlen midt på eftermiddagen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker