Flere end dobbelt så mange indbrud på Lolland
Foto: Flere og flere gange er folk på Lolland kommet hjem til dette syn. Her fra Karltoftevej i Rødbyhavn. Arkivfoto: Per Houby
Flere og flere gange er folk på Lolland kommet hjem til dette syn. Her fra Karltoftevej i Rødbyhavn. Arkivfoto: Per Houby
Årsstatistikken fra politiet ikke opløftende hvad indbrud angår: Antallet er steget med 128 procent.
Når det gælder den kriminalitet, som flest almindelige mennesker føler sig særligt generet af, så ser det ikke særligt godt ud for udviklingen. De nyeste tal for kriminalitetens udvikling i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds er nu offentliggjort for 2009, og det var ikke særligt opløftende.
Slet ikke for et yderområde som Lolland Kommune. Tallene for indbrud i folks private hjem har nemlig udvist en stigning for andet år i træk, så selv om stigningstaksten er faldet en smule, så er de kriminelle aktiviteter altså i stigning.
I kredsen som helhed skete der i 2007 4.50 indbrud. Dette tal steg i 2008 til 5.709 og voksede yderligere til 6.335 i 2009 - en stigning på 40 procent over to år. Det værste ved statistikken er, at yderområdet Lolland Kommune tegner sig for en stadigt større andel af indbruddene og har en langt mere alvorlig stigningstakt. I Lolland Kommune skete der i 2007 kun 473 indbrud. Året efter lød tallet 853, for i 2009 at vokse til et firecifret beløb: 1.079. Det er stigning på to år på 128 procent - altså langt mere end i den øvrige politikreds.
Til sammenligning kan man stille det op på den måde, at Lollands andel af politikredsens indbrud i 2007 udgjorde 10 procent,mens Lollands andel to år senere er vokset til 17 procent af samtlige indbrud.
Om statistikken siger chefpolitiinspektør Lars Harvest: - Vi vil i 2010 prioritere indsatsen mod indbrud i beboelse meget højt og gøre en indsats for at få nedbragt antallet af indbrud. Sideløbende er det naturligvis vores mål at pågribe flere geringsmænd ogdermed rejse flere sigtelser, fastslår Lars Harvest.
Chefpolitiinspektøren kan allerede konstatere at sigtelserne er begyndt at stige i takt med antallet af indbrud.
- Vi har i 2009 sigtet 100 flere personer for indbrud end året før, siger Lars Harvest.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet