Flere er anholdt i sag om dødsulykke med væltet træ
55-årig mand mistede livet i Sorø ved at et træ væltede ned over hans bil. Onsdag lå der blomster ved træet Foto: Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
Onsdag eftermiddag er flere personer blevet anholdt i sag om væltede træer på Sjælland, oplyser politiet
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har onsdag eftermiddag anholdt flere personer i forbindelse med en sag, hvor en 55-årig mand har mistet livet i Sorø, ved at et træ væltede ned over hans bil.
Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
Onsdag aften klokken 18.30 vil politiet afholde et kort pressemøde om sagen på politistationen i Næstved.
Tidligere onsdag meldte politiet ud, at der var mistanke om, at træet, der væltede ned over den 55-åriges bil, var blevet fældet med en motorsav.
Dødsulykken skete kort efter midnat natten til onsdag.
Få timer forinden - klokken 22.37 - fik politiet en anmeldelse om en lignende hændelse nær Slagelse.
Her kom ingen til skade.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet