Flere er anholdt på mistanke om planlægning af terrorangreb
Chefpolitiinspektør Flemming Drejer i PET vil torsdag briefe pressen om anholdelser torsdag morgen flere forskellige steder i landet. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Østjyllands Politi og Fyns Politi og andre politikredse har været involveret i aktion tidligt torsdag morgen.
PET og flere politikredse rundt om i landet har tidligt torsdag morgen anholdt flere personer i en sag om forberedelse af et terrorangreb.
Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Her står ikke præcist, hvor mange politikredse der har været involveret i sagen.
Men Østjyllands Politi har deltaget, bekræfter politikredsen overfor stiften.dk. Mediet oplyser, at der ifølge pålidelige kilder har været en aktion i Gellerupparken i Brabrand.
Også i Odense har politiet været involveret, bekræfter Fyns Politi til fyens.dk. Over for mediet ønsker man ikke at frigive detaljer.
I første omgang oplyses det blot, at "en række af landets politikredse" har været med i aktionen.
Heller ikke det nøjagtige antal anholdte har politiet i første omgang frigivet oplysninger om.
To ledere fra henholdsvis PET og Københavns Politi vil torsdag eftermiddag briefe pressen om sagen.
I den senest offentligt kendte sag om et formodet terrorangreb er fra Holbæk. Her skred PET sammen med Midt- og Vestsjællands Politi til anholdelser i februar 2021.
For et års tid siden Ali Al-Masry kendt skyldig i at have forsøgt at producere en eller flere bomber, hvilket blev anset som et forsøg på terrorisme.
Retten i Holbæk idømte den 35-årige mand fængsel i 16 år, mens to andre tiltalte i sagen blev frifundet. Al-Masry har anket til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker