Flere er dræbt og såret ved skyderi i Fields
Københavns Politis chefpolitiinspektør Søren Thomassen har søndag aften oplyst, at der er flere dræbte efter et skyderi i storcenteret Field's på Amager i København. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Der er flere dræbte ved skyderi søndag i storcenteret Field's, oplyser Københavns Politi.
Der er tale om flere dræbte ved et skyderi, der har fundet sted i storcenteret Field's på Amager søndag.
Det oplyser chefpolitiinspektør Søren Thomassen fra Københavns Politi på et pressemøde søndag aften.
Her fortæller han, at politiet modtager de første anmeldelser om skyderi i storcenteret omkring klokken halv seks søndag eftermiddag.
- Vi rykker massivt derud og kan konstatere, at der har været et skyderi, og at der er flere tilskadekomne. Det, vi også ved nu, er, at der har været flere dræbte, siger han.
- Da vi kommer derud får vi pågrebet en mistænkt i umiddelbar nærhed af Fields. Ham har vi i vores varetægt nu.
På pressemødet oplyser Søren Thomassen ikke hvor mange, der er blevet dræbt, eller antallet af sårede.
På pressemødet klokken 20.45 fortæller Søren Thomassen, at politiet er talstærkt til stede ved Fields søndag aften
- Vi er massivt til steder derude. Vi er massivt til stede i København. Vi får hjælp fra vores nabokredse og samarbejder også med Rigspolitiet på alle mulige måder, siger han.
Politiet modtog omkring klokken 17.30 anmeldelser om skyderi i storcenteret Field's, der ligger på Amager i København.
Ifølge chefpolitiinspektøren er der blevet skudt flere steder i storcenteret.
Siden er en mistænkt anholdt. Der er tale om en 22-årig etnisk dansk mand, oplyser Søren Thomassen.
- Det vi har fokus på er, om den mistænkte, som vi har pågrebet, har handlet alene. Eller er det noget, der er lavet i forening med andre? Vi har ikke nogen indikation her og nu på, at det er lavet med andre, siger chefpolitiinspektøren.
Politiet arbejder søndag aften på at sikre sig så mange beviser som muligt, som kan be- eller afkræfte det billede.
Derfor opfordres butikker i storcentret til at sende eventuelt overvågningsmateriale til politiet.
- Det er ikke kun i Field's, det er også omkring Field's. Og det er ikke kun i København, det er på hele Sjælland, det pågår. Vi er også i dialog med politiet i hele landet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned