Flere evakueret efter gasudslip i København
Beboerne i en etageejendom på Søllerødgade i København måtte mandag aften evakueres efter, at der var konstateret gaslugt fra bebyggelsens kælder.
Det oplyser Københavns Politi.
I alt fire opgange er blevet rømmet i gaden på Nørrebro, mens politi og teknikere forsøger at danne sig et overblik over situationen.
- Lige nu kan vi ikke komme det nærmere, end at gasudslippet kommer fra ejendommens kælder, siger vagtchef Carsten Reenberg.
Det var en beboer, der kort før klokken 22 opdagede udslippet. Søllerødgade blev ifølge øjenvidner herefter afspærret med fire udrykningskøretøjer.
- Vi har lukket for hovedhanen, og gaslugten er lige så stille ved at tage af derude. Vi forventer, at vi kan være færdige inden for en time, siger Carsten Reenberg til Ritzau.
Ifølge politiet er arbejdet med at fastslå årsagen til gaslækagen nu i gang på stedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde