Flere fejl i usædvanlig momssag
En bøde på 1,1 millioner kroner til en tidligere direktør i to rengøringsselskaber er en forkert afgørelse, er anklager og forsvarer enige om.
Den Særlige Klageret har bestemt, at sagen skal gå om, og i den forbindelse lægger anklagemyndigheden i stedet op til en bøde på 25.000 kroner.
Årsagen er blandt andet, at beregningen af bøden er sket på grundlag af fejlagtige oplysninger.
Efter dommen over direktøren i 2006 blev fem mænd og tre kvinder stillet for Københavns Byret i en maratonlang straffesag om blandt andet momssvindel i en stribe selskaber i rengøringsbranchen.
Her opstod der igen og igen usikkerhed om tallene. Flere gange undervejs måtte anklageren justere beløbene om moms, A-skat og SP-bidrag, og forsvarerne rev sig i håret.
- Jeg har aldrig været ude for en lignende sik-sak kurs, sagde en af forsvarerne.
Det var også bemærkelsesværdigt, at byretten dømte statskassen til at betale salæret på cirka en million kroner til den advokat, der forsvarede en kvinde, som proforma havde været indsat som direktør.
Kvinden, der blev beskrevet som bogligt svag og naiv, var blevet udnyttet af bagmændene og slap med en bøde på 10.000 kroner. Hun burde aldrig have været sat på anklagebænken sammen med de øvrige syv, fastslog hendes forsvarer.
Da svindelaffæren nåede frem til Østre Landsret, kom der igen kritik af Københavns Politi. De tiltaltes menneskerettigheder var blevet krænket, fordi sagen lå stille i to år, sagde dommerne.
Ved dommen i landsretten sidste sommer fik hovedmanden Henrik Haugberg Madsen i øvrigt fængsel i tre år. Men han var ikke til stede.
Politiet mener, at han blev skudt og dræbt under opholdet i en feriehytte i Karresbæksminde. Liget er dog aldrig fundet.
Madsens tidligere registrerede partner deltog også i rengøringssvindelen - og vil nu blive tiltalt for at have dræbt Madsen sammen med en bekendt.
/ritzau/
En momssag, som nu skal genoptages, er led i en større affære, som i forvejen har haft et mærkværdigt forløb.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned