Flere fester højlydt derhjemme efter melding om restriktioner
Københavns Politi har oplevet flere anmeldelser om "musik til ulempe". Folk trækker sig fra bylivet.
Politiet er begyndt at få flere anmeldelser om støjende fester i private hjem efter meddelelsen om de nye restriktioner. Det oplyser Københavns Politi.
- Bylivet har været meget stille, siger vagtchef Dyre Sønnicksen natten til lørdag. Mange borgere har tilsyneladende taget forskud på restriktionerne.
Men samtidig har tilbagetrækningen givet sig udslag i mere generende larm fra private fester.
- Vi har fået en del anmeldelser om musik til ulempe, siger vagtchefen.
- Mange af sagerne har vi kunnet håndtere telefonisk, og folk har skruet ned, siger han.
I andre tilfælde - seks gange - kørte politiet ud til den adresse, som andre havde klaget over.
- Alle har fulgt vores anmodninger til punkt og prikke, siger vagtchef Dyre Sønnicksen.
Den københavnske tendens kunne natten til lørdag dog ikke ses i flere andre større byer.
Hverken i Odense, Aalborg eller Aarhus har politiet registreret flere klager over larmende naboer end normalt, siger vagtcheferne i de relevante politikredse.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker