Flere flasker sprut og én øl: Tørstig tyv måtte tilbageholdes af vidne
Arkivfoto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen, FT
En 42-årig udenlandsk kvinde forsøgte at stjæle en solid mængde alkohol søndag aften. Den våde aften blev dog aflyst, da et vidne trådte til.
En kvinde ville tilsyneladende gå langt for at få stillet tørsten, da hun søndag aften var på tur i Nakskov.
I løbet af aftenen var hun, en 42-årig kvinde fra udlandet, en smuttur forbi en kiosk i den vestlollandske havneby. Det var der intet galt i - dog havde hun svært ved at forstå fortællingen om "dit og mit".
I hvert fald forsøgte hun at komme afsted fra kiosken med flere flasker spiritus og en enkelt øl - uden at betale for de våde varer.
Læs også: Skræmmende billeder og trusler på Messenger: 31-årig anholdt på Lolland
Derfor måtte et vidne tilbageholde kvinden, mens der blev slået alarm til politiet.
En patrulje dukkede op, og klokken 19.13 blev kvinden anholdt og sigtet for forsøg på butikstyveri. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Efter en afhøring blev kvinden løsladt igen søndag aften.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde