Hvis det er for lovovertrædelser som skattesnyderi eller miljøsvineri, man kommer i fængsel for, bliver det ikke nævnt på straffeattesten.
Det vil De Konservative nu lave om på, skriver Politiken.
- Jeg kan ikke se logikken i, at det kun er visse hårde forbrydelser, der kommer på straffeattesten, siger partiets retsordfører, Tom Behnke, til avisen.
Derfor foreslår han, at alle fængselsdomme på over 30 dage bliver skrevet på straffeattesten - uanset hvad man er dømt for.
Efter de nuværende regler kommer der kun pletter på attesten, hvis man
overtræder straffeloven eller loven om euforiserende stoffer.
- Det bør ikke være typen af kriminalitet, som afgør, hvad der skal på attesten. Reglen bør være, at det skal på straffeattesten, hvis man har begået en forbrydelse, der er så alvorlig, at den har udløst en fængselsstraf, siger Tom Behnke til Politiken.
Forslaget møder opbakning fra Dansk Folkeparti, Venstre, Socialdemokraterne og SF.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker