Flere gerningsmænd overfalder 36-årig bag hovedbanegård
Københavns Politi efterforsker et overfald begået på en 36-årig mand bag Københavns Hovedbanegård. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet har anholdt en 30-årig formodet gerningsmand, men er fortsat på udkig efter flere gerningsmænd.
En 36-årig mand er indlagt på Rigshospitalet efter et overfald begået søndag formiddag i Reverdilsgade på Vesterbro i København, oplyser politiets vagtchef Stefan Ladeby til Ritzau.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 09.03, hvorefter politiet rykkede ud til stedet.
- En mand er blevet overfaldet med en ukendt genstand af flere personer. Han er uden for livsfare, men er indlagt til behandling, fortæller Stefan Ladeby.
Hvad der ligger bag overfaldet, kan politiet endnu ikke sige noget om. Dog er det ifølge Stefan Ladeby politiets vurdering, at overfaldet ikke er banderelateret.
Reverdilsgade ligger umiddelbart ved bagsiden af Københavns Hovedbanegård og løber parallelt med den nok mere kendte Istedgade.
Ifølge Stefan Ladeby er politiet søndag sidst på formiddagen fortsat til stede i området i forbindelse med efterforskningen af sagen.
- Hvis der er nogle vidner, så vil vi opfordre dem til at kontakt politiet på 1-1-4, siger Stefan Ladeby med henvisning til politiets telefonnummer.
Politiet har anholdt en formodet gerningsmand, oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi Torben Madsen søndag eftermiddag.
Den anholdte er en 30-årig mand. Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør mandag. Politiet er fortsat på udkig efter gerningsmænd.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker