Flere indbrud i sommerhusområde

Politiet opfordrer sommerhusejere til at tilse deres huse snarest

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet modtog lørdag anmeldelse af tre indbrud i det nye sommerhusområde ved Nysted, idet der var observeret knuste ruder i huse på Østersvej, Sælvej og Muslingevej.

Det er ikke oplyst, hvad der er stjålet eller om der er stjålet noget fra husene. Men politiet opfordrer sommerhusejerne til at tilse deres huse jævnligt og i god tid inden vinteren og gerne straks for at undgå følgeskader, hvis husene står med knuste ruder og derfor er åbne for vind og vejr.