Flere indbrud og indbrudsforsøg i weekenden
Foto: Per Houby, arkivfoto
Per Houby, arkivfoto
Indbrudstyvene havde en travl weekend på Falster, men ikke alle fik noget ud af deres anstrengelser.
Der er meldt om adskillige sager vedrørende indbrud i og omkring Kraghave ved Nykøbing denne weekend.
I en villa på Musvitvej har ukendte gerningsmænd natten mellem fredag og lørdag forsøgt at trænge ind via to forskellige vinduer, der angiveligt er forsøgt brudt op med et koben eller en lignende genstand. Forsøgene lykkedes dog ikke.
Det gjorde det heller ikke i en villa tæt på Musvitvej, hvor en eller flere gerningsmænd også forsøgte at trænge ind via et vindue. Politiet oplyser, at dette indbrudsforsøg fandt sted i tidsrummet mellem lørdag sidst på eftermiddagen til søndag klokken 09.15, hvor det blev opdaget.
Politiet oplyser desuden, at man undersøger, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de to sager.
I tidsrummet mellem klokken 17 fredag eftermiddag og klokken 12.45 lørdag har en villa på Bogfinkevej i Nykøbing været udsat for ubudne gæster.
Indbrudstyven er trængt ind gennem en terrassedør, der er brudt op med et koben eller en lignende genstand, og der er stjålet adskillige værdigenstande fra huset, herunder en skistøvletaske, et kamera, et armbåndsur og en sparegris.
Også i Ønslev har uønskede gæster været forbi en villa. Her har den endnu ukendte gerningsperson været inde i en bolig på Højagervej i perioden mellem klokken 13.30 og klokken 22.45 lørdag.
Vedkommende er trængt ind i huset via et vindue, der er blevet brudt op, og har stjålet adskillige smykker som armbånd, en halskæde og øreringe.
En villa på Godthåbsvej i Nykøbing har i perioden mellem klokken 16 lørdag og frem til midnat haft ubudne gæster. Et vindue til et af boligens værelser er blevet brudt op, og der er stjålet effekter som smykker, et musikanlæg, en playstation og et pas.
På Møllegårdsvej i Nørre Alslev har der lørdag aften været ubudne gæster i en bolig. Et vindue er brudt op, formentlig med et koben eller en ligndende genstand, og der er endnu ikke noget overblik over, hvad der er blevet stjålet.
På Højagervej i Eskilstrup havde andre indbrudstyve ikke samme succes med deres foretagende. I tidsrummet mellem klokken 15.30 lørdag eftermiddag og 01.30 natten til søndag har en eller flere indbrudstyve forsøgt at trænge ind i huset via et vindue.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned