Flere indbrud på Falster
Foto: Thomas Borberg, Polfoto, arkivfoto
Thomas Borberg, Polfoto, arkivfoto
De seneste dage har igen budt på en stribe indbrud på Falster.
De seneste dage har igen budt på en stribe indbrud på Falster.
I løbet af sidste uge har der været tyve i en villa på Asavej i Væggerløse. Et vindue til et badeværelse er brudt op, og der er taget en guldbroche og 12 sølvskeer fra villaen.
Også i Nordbyen ved Nykøbing har der påny været indbrud. Det er sket på Guldnædevænget, hvor der er stjålet en iPhone, smykker og penge.
I Eskilstrup-området har der været to indbrud. Mellem onsdag og fredag har tyve været inde i en villa på Bøgevej i Eskilstrup. Her er der taget smykker og et lommeur.
Og fra Falster Golfklub ved Virket er der fra torsdag til fredag stjålet en hel del el-værktøj af mærket Makita, oplyser politiet.
Endelig er der fra torsdag til søndag fjernet en trailer med båd fra et hus i Orehoved Langgade. Desuden har tyvene haft fat i nogle kufferter, som blev fundet udenfor huset.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde